Fra udkørt selvstændig til bæredygtig vækst
Jan 24, 2022Anti-knokle formlen til dig der ønsker at brænde igennem uden at brænde ud.
Da jeg først startede ud i business, havde jeg en lang to-do-liste med en masse ting, som de business-guruer, jeg så op til, havde anbefalet, at jeg gjorde.
Jeg stoppede aldrig op og spurgte mig selv:
Passer det her overhovedet til den jeg er, min personlighed, min mission, og måden jeg vil leve mit liv og drive min business på?
I stedet pressede jeg igennem.
Knoklede.
Brændte mit lys i begge ender.
For jeg ville lykkes.
Men vilje og drivkraft hjælper kun et stykke af vejen.
Hvis man ikke er i alignment med sig selv og handler fra mangel og frygt, uanset hvor meget det er pakket ind i målrettethed og ambitioner, så støder man på et eller andet tidspunkt mod en mur.
Kæden knækker og man føler sig overvældet, udkørt og uduelig.
Man begynder at gruble over ting som ...
- Jeg må jo være lidt halvdum, siden jeg ikke kan få de strategier, jeg har købt til at virke
- Måske kan mit produkt ikke sælges, fordi det slet ikke er godt
- Måske har jeg totalt overset et eller andet, fordi jeg måske ikke er så kvik, som jeg selv gik og troede
- Måske er jeg ikke helt så god til det der business, som jeg gik og troede
- Måske skal jeg bare knokle mere på, købe et kursus mere eller booke en business coach mere
- Det der business er virkelig for svært for mig
- Måske jeg bare lige bliver, hvor jeg er og dropper de store drømme (de er vist alligevel ikke for mig)
- Lønmodtagerjob lyder da også meget godt
- Hvorfor fanden går det så langsomt?
- Hvorfor lykkedes det for alle andre, men ikke mig?
Hvis du kan genkende dig selv i det her, så bare rolig.
Det her sker for de fleste. (Det skete, som du nok kan regne ud, også for mig.)
Du skal vide at:
- Det er helt normalt, at tvivlen kommer op. Det er en invitation til reflektion.
- Det er helt normalt, at frygten kommer op. Det er en invitation til reflektion.
- Det er helt normalt, at offerrollen dukker op. Det er en invitation til reflektion.
Du har sikkert set den her tegning før 👇 (eller en variant af den):
Vi tror ofte at vejen er ligeud og ligetil.
Vi tror det handler om, at vi skal lave det der lækre gruppeforløb og så implementere den der effektive webinarstrategi … Så sælger vores produkt sig selv.
MEN det der rent faktisk sker, er, at vi går ind i en transformationsproces, fordi vi ekspanderer når vi går efter vores visioner!
Og den proces sætter i gang og ALT DET, der står i vejen for, at vi BLIVER sådan en, der lige lancerer for 200.000 kr., har en automatiseret forretning, har 30 ansatte, arbejder 3 dage om ugen ….. (indsæt selv din vision.)
Vejen til succes er mere snørklet end den lige linje, vi forestiller os inde i vores hoved.
Men der er intet galt i at vejen er snørklet.
(Det bliver først et problem, hvis vi begynder at gå i cirkler.)
For:
Sandheden er, at alt godt tager tid.
Også i din business.
Succes kan ikke forsimples til en linær 1-2-3-quickfix-proces.
Tiden er løbet fra et rent maskulint bundlinje fokus - også i iværksætteri. Det er ikke bæredygtigt og det er ikke meningsskabende.
Derfor skal vi reformere den måde, vi tænker business på, så det ikke kun er de hårde bundlinjer der dikterer vores vækst. Men i den grad også selve processen.
Det er nemlig fuldstændig ligemeget, hvor hurtigt du vækster.
Det som er vigtigt er, hvordan du gør det. Og hvorfra du gør det.
Så du ikke brænder dit lys i begge ender. Og du kan bidrage med præcis det du ønsker dig.
Det er 100 % muligt, at drive en forretning, som vækster, gør en forskel og er bæredygtig. Men det kræver en massiv aflæring af knokleri og forcering.
Business er Personlig udvikling.
( – uanset om vi vil stå ved det eller ej)
Det er alfa omega for din forretnings vækst, at du kan
- se dig selv (og din indflydelse i skabelsesprocessen) fra et højere perspektiv,
- stille dig selv de rigtige spørgsmål, så du kan aflære de rigtige ting, og
- skrue op for din empowerment ved at arbejde med HELE dig (guess what, det er den du møder op som i dit dag til dag LIV, der gør en forskel. Ikke dine gode intentioner eller hvor tjekket du er på et webinar)
Det er nemlig ikke den samme DIG som starter en forretning, som den DIG der driver en forretning på en måde som er god dig, god for din familie, god for dine kunder og god for verdenen.
Processen dertil kalder jeg hverdagstransformation. Det er den proces, hvor du for alvor stopper med at vælge knokleri, vælge pres, vælge forcering og i stedet træder et skridt tilbage og kigger på, hvorfor det er dit grundmønster og aktivt vælger en anden vej, som er i overensstemmelse med din vision for dig selv, din familie, din forretning og verdenen.
Farvel hamsterhjul og goddag til purposedreven ledelse i smukkeste stil!
GØR DIT BIDRAG TIL EN MILLIONFORRETNING
Skab en online forretning som gør en kæmpe forskel, samtidig med at du har tid til nyde din familie og dit liv.
Din mere-end-nok livsstil starter her